Kære alle sammen
Så er det på lørdag den 7. marts at vi skyder sæsonen i gang – juhu, så må vinteren snart være ovre.
På lørdag holder vi både KM og kursusløb, så alle nye, kom ud af busken og kom og prøv kræfter med klubrally og til alle medlemmer – SÅ er klubmesterskabet skudt i gang!!!
Bemærk dog, at vi har en lille udfordring, som vi forhåbentlig kan løse sammen.
Den ene lodsejer har skiftet åbningstider, således at de først lukker kl. 15.
Derfor må vi køre på det første område alle sammen først og herefter køre i samlet flok til det andet sted.
Det kommer derfor nok til at tage lige længere tid, idet vi ikke kan dele os i 2 hold – men omvendt, så kan det også bliver rigtig hyggeligt, for så er der rig lejlighed til at kigge på de andre.
Derfor er der også først mødetid i klubben kl. 13:00.